Gribskov Skakklub Vedtægter
Klubbens Vedtægter
§ 1 Navn & hjemsted
Klubbens navn er: ”Gribskov Skakklub”. Klubbens hjemsted er Gribskov kommune.
§ 2 Formål
Klubbens formål er at udvikle og fremme kendskabet til og interessen for skakspillet. Klubben skal være medlem af Dansk Skak Union.
§ 3 Medlemskab og kontingent
Medlemskab kan opnås af alle. Indmeldelse skal ske skriftlig og vil få virkning, når første kontingent er betalt, samt eventuel kontingentrestance til andre klubber under DSU er afviklet.
Udmeldelse skal ske skriftlig og med 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal.
Kontingent fastsættes af bestyrelsen. Kontingent opkræves halvårligt.
Eksklusion af et medlem kan foretages af bestyrelsen.
§ 4 Generalforsamling
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle klubbens anliggender. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i maj måned.
Indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftligt til klubbens medlemmer, med mindst 2 ugers varsel med angivelse af tid, sted og dagsorden. Bestyrelsen indkalder til generalforsamlingen ved enten mail eller ved udsendelse af brev. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Den ordinære generalforsamling skal mindst have følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens forelæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg af:
Mindst fem og højest syv bestyrelsesmedlemmer
En revisor
6. Eventuelt
Afgørelser på generalforsamlingen træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Stemmeberettigede er kun de tilstedeværende medlemmer. Såfremt blot én af de stemmeberettigede kræver det, gennemføres skriftlig afstemning.
Ekstraordinær generalforsamling kan forlanges indkaldt enten af formanden, et flertal i bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 5 uger efter, at formanden har modtaget ønsket om ekstraordinær generalforsamling. Indvarsling som ved ordinær generalforsamling.
§ 5 Bestyrelsen & tegningsret
Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, og en kasserer. Revisoren må ikke være medlem af bestyrelsen.
Klubben tegnes af: formanden, eller næstformanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan under ansvar over for generalforsamlingen disponere over klubbens midler til formålets fremme.
Afgørelser i bestyrelsen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen bør i videste udstrækning sørge for, at der afholdes turneringer, som er tilgængelige for alle klubbens medlemmer.
§ 6 Regnskab og klubbens midler
Regnskabsåret er: 1. april til 31. marts.
Regnskabet føres af kassereren, der på alle bestyrelsesmøder informerer om klubbens økonomi.
Det reviderede regnskab skal foreligge senest 2 uger før generalforsamlingen. Regnskabet underskrives af kassereren og revisoren inden det fremlægges på generalforsamlingen.
Intet medlem må være i mere end to måneders restance. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra dette.
Kassereren modtager indbetalinger og foretager udbetalinger. Indgående beløb skal indsættes på konto i bank med undtagelse af den kontante kassebeholdning der højst må udgøre 2000 kr. Kassereren fører regnskab og medlemskartotek.
§ 7 Vedtægtsændringer & klubbens opløsning
Ændringer i klubbens vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget.
Tvivl om tolkning af disse vedtægter afgøres af en generalforsamling.
Klubbens opløsning kan kun ske på en generalforsamling indkaldt med dette for øje, når 3/4 af de fremmødtes stemmer for forslaget.
Ved klubbens ophør tilfalder dens eventuelle formue klubbens medlemmer. Klubbens materialer anvendes til fremme af skoleskak eller til fremme af skakken i Nordsjælland.
Vedtaget på Generalforsamling i Helsinge* Skakklub den 1. maj 2012
Dirigentens navn og underskrift: Bjarne Nielsen
Formandens navn og underskrift: Jørn Vestergaard
*Navnet ændret til Gribskov den 13 maj 2014.
Vedtægter ændret på Generalforsamling den 7. maj 2013.
Dirigent: Niels Jørgen Christiansen
Formand: Jørn Vestergaard
Vedtægter ændret på Generalforsamling den 13. maj 2014
Dirigent: Niels Jørgen Christiansen
Formand: Jørn Vestergaard
Vedtægter ændret på Generalforsamling den 17. maj 2016
Dirigent: Finn Eldor
Formand: Jørn Vestergaard