Turneringer
Gribskovmesterskabet 2022 Runde 4. og 5.

Gribskovmesterskabet 2022 Runde 4. og 5.

AF Finn Eldor

Vi er nu nået til runde nr 6 der spilles torsdag den 12/5 i Græsted.  

Turneringen er dog stadig præget af alt for mange aflysninger og udsatte kampe, hvilket  indebærer, at det kan være vanskeligt at finde tidspunkter for afviklinger af partierne.  

Efter runde 4 ligger Viggo med fire point og Tommy med tilsvarende 3 point. Intet er dog afgjort,  idet der er indtil flere kampe som stadig ikke er blevet spillet. 

I runde nr 4 spillede Viggo mod Vinni – og det blev et parti, som meget hurtig blev afgjort til Viggos  fordel, især fordi Vinni allerede i starten mistede en let officer, og meget snart kom til efterfølgende  at stå rigtig dårligt. Det blev desværre en alt for let opgave for Viggo at vinde partiet, og Vinni  havde svært ved at finde de gode træk – hvis der i det hele taget var sådan nogle. Så 1-0 til Viggo  denne torsdag aften i Græsted.  

Tommy spillede et ganske flot parti mod Leif og det varede derfor ikke længere, før situationen på  brættet så ganske vanskelig ud for Leif, medens Tommy langsomt vandt terræn, og snart havde  såvel initiativ samt overtaget i spillet.  

Jeg spillede sort mod Jonas , der med hvid forsøgte at afgøre spillet med nogle meget hurtige og  aggressive træk med dronningen og en hvid løber. Det gik dog ikke helt som Jonas havde  forventet, og jeg var hele tiden opmærksom på den mat trussel, som blev stillet op. Det gik nok  lidt for hurtigt og når det så ikke lykkes for hvid at overraske sin modstander, så bliver det  pludselig et noget andet skak parti. Jeg fik efterhånden mine egne brikker, samt mine lette  officerer bedre på plads, og kunne efterhånden udfordre Jonas på hans egen bane. Spillet  udviklede sig for os begge, og betød da også, at vi materielt stod næsten lige, dog med en bonde  i overvægt til mig, men vi stod begge ganske godt på brættet – og det så umiddelbart meget lige  ud. Jeg var dog ikke interesseret i et spil uden en vinder, og gik da også efter en sejr. I træk nr 31  tilbyder Jonas remis ! Det er jeg så ikke parat til, selv om jeg på uret blot har omkring 40 minutter  tilbage, medens Jonas har mere end en time tilbage. Jeg spiller videre for at vinde, og for at sætte  nogle små fælder op for Jonas. Det lykkes for mig i træk 37 og i de efterfølgende at finde nogle  gode træk også til en gevinst – i træk nr 41 spiller jeg mit tårn til e1 hvilket giver mat – så 1-0 til  mig. 

I runde nr 5 er der spillet 2 kampe. I Helsinge spillede Leif mod Jonas og Finn mod Hans. I partiet  Leif /Jonas giv det meget stærkt, og måske lidt for stærkt – for Jonas. Jonas spillede med hvid  igen modigt og ganske frisk med sigte på at sætte Leif mat i en fart – men sådan gik det  desværre ikke for Jonas. Leif er en rigtig god spiller og overser sjældent de farer der stilles op – og  finder selv på rigtig gode træk i stedet. Det gik galt for Jonas og partiet endte med en sejr til Leif –  1-0 ! 

‘Jeg spillede hvid mod Hans, og havde forberedt mig en smule på at overraske, ved at spille b4  for efterfølgende at spille lb2 – og det gik da også fint nok – men Hans var dog på vagt og anede  uråd, og fandt derfor også på træk der gjorde at min lille overraskelse ikke lykkedes helt som jeg  havde håbet på. Spillet udviklede sig for os begge på udmærket vis – og hvor jeg havde planlagt  

at rokkere kort – hvilket jeg meget sent fik gjort – så lavede Hans hurtigt lang rokade – og fik  samtidig placeret sit tårn på en halvåben g linje ! Dette gjorde mig en tid lidt nervøs og jeg  ventede længe med min egen korte rokade, indtil jeg havde mine egne officerer på plads. Jeg  ventede måske for længe med at rokere, og det lykkes for Hans at spille sin g bonde ret langt frem  i et ubehageligt angreb på min kongefløj. Det blev et spændende , interessant og udfordrende  skak parti – jeg stod muligvis en kende bedre da vi var ved midtspillet – men det var marginaler .  Efterhånden får jeg overtaget og kan indlede et angreb på dronningfløjen og angribe en noget  åben kongestilling. Jeg får både min a og min b bonde langt frem i et angreb mod kongen , og jeg  har samtidig min egen konge godt beskyttet, samt tre sammenkoblede bønder centralt -og 2  bønder i overvægt. Det bliver en spændende afslutning på et nervepirrende parti – der bliver  forsøgt ganske meget for at sætte mat – men det lykkes desværre ikke helt for mig at gennemføre  min plan med de to fremstormende a og b bønder. Jeg må ofre min springer for derved at håbe på  en fordel i forhold til a og b bønderne – men nej det gik slet ikke. Gentagne gange fandt Hans  gode træk og løsninger på en vanskelig situation. Jeg må opgive den ene af mine bønder, men da  den sidste boende er placeret på række 7 med et tårn i baggrunden , binder det kongen på b8! 

Nu kan jeg så stille og roligt rykke mine tre centrumsbønder fremad og Hans kan med sit ene tårn  intet gøre. Jeg vinder partiet med de tre centrumsbønder i fremmarch – så 1-0 til mig.  

Intet er afgjort endnu ! Der er som skrevet , alt alt for mange udsatte skak partier, så indtil videre  ser situationen noget uklar ud.  

Vi spiller efter planen runde nr 6 torsdag den 12/5 i Græsted , og der er indtil videre tale om  følgende kampe : 

– Tommy mod Viggo , 

– Finn mod Jørgen,  

– Hans mod Leif  

Og så er der ganske mange udsatte partier som snarest muligt må afvikles ! 

Vi ses til god skak i Gribskov Skakklub  

Finn Eldor /Turneringsleder. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *