Holdskak – turneringen – kamp nr 6.

Vores hold i A- rækken spillede mandag den 27/2 en ret så afgørende ude kamp mod top holdet
Sjælsø.
Der blev spillet rigtig godt på samtlige brætter – men vi var ganske bestemt “underdogs”, så hvert
point ville tælle – kun Rasmus på første bræt havde et rating tal der var større en modstanderen .
Alle vi andre var oppe mod en modstander der var langt højere ratet. Eilif på bræt 2 havde en
modstander med en rating på næsten 1900 – og både Steen på bræt 3 og Fischer på bræt nr 4
havde modstandere med mere end 1800 i rating ! Jeg spillede på bræt 5 mod en modstander
med omkring 1700 i rating og Hans på bræt 6 tilsvarende med en modstander på 1700 – så det
var da en vanskelig kamp aften.
Der blev spillet ganske godt af alle vores spillere på holdet , men det var da op af bakke må man
nok sige .
Resultatet blev da også 4-2 i Sjælsø ́s favør.
På bræt nr 1 spillede Rasmus et meget flot slutspil og vandt overbevisende med et godt løber par
mod modstanderens springer og løber og et lige antal bønder (3 stå til hver). Løber parret viste sig
at være stærkest og Rasmus viste på udmærket vis, hvordan de to løbere kan samarbejde og
føre frem til gevinst – langsomt fik Rasmus taget to bønder fra modstanderen , og kunne
efterfølgende gå frem med egne bønder- i et slutspil hvor modstanderen måtte opgive spillet – flot
spil og resultat af Rasmus.
På bræt 2 – 5 gik det desværre ikke så godt for vores spillere – her tabte alle desværre, men
kæmpede da rigtig godt. Især spillede Steen på bræt 3 et fint og modigt parti, hvor han muligvis
kunne have fået en remis – men Steen satsede i slutspillet og spillede på en gevinst – og det var
modigt , men holdt desværre ikke idet modstanderen uhindret kunne spille sin fribonde frem til
forvandlingsfeltet – og havde pludselig 2 dronninger! – en umulig situation for Steen der med sin
dronning satsede det hele – men det gik desværre galt og Steen måtte opgive.
Aftenens helt store positive overraskelse var Hans på bræt 6. I et meget flot spil spillede Hans sig
sikkert og modigt frem til gevinst – meget imponerende spil !
Det samlede resultat af aftenens kampe betød at vi med 2 point klarede os langt over
forventning , idet vi var sat til 0,75 point – ganske flot af vores hold i A rækken.
Der mangler nu en sidste kamp i turneringen, og den spilles tirsdag den 14/3 i Helsingør, hvor
samtlige hold mødes i en fællesafslutning . Vores modstander er Frederiksværk som ligger i
bunden med blot 1 match point mod vores 4 og Espergærdes 4 point – så vi ligger da ok uanset
resultatet af den sidste kamp i Helsingør. Vi vil naturligvis stille med et godt hold mod
Frederiksværk, og spille på at vinde så meget som muligt – heldigvis kan vi tage det forholdsvis
roligt , idet vi med de nye regler i 8. hovedkreds – ikke er “nedryknings truet” – det er nu match
point der er gældende , og ikke som tidligere bræt point!
Finn Eldor/ Holdleder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *