Allerød 3 – Gribskov 1: 2½ – 5½!

Endnu en gang var vi med til at afgøre, hvem der skulle rykke op: Vi mødte topholdet Allerød 3 – d.v.s., da de havde mødt os, var de ikke tophold længere…de havde nu heller ikke imponeret mod de stærkeste hold i rækken. Men scenariet var, at Sjælsø skulle møde Nordkalotten (der kun stillede med seks mand!), mens Fredensborg, som jeg troede mest på, manglede Frederiksværk. Allerød lå et halvt point foran Fredensborg og skulle altså ‘bare’ slå os med de samme cifre, som Fredensborg slog Frederiksværk med. Den kamp endte 6-2 til Fredensborg. Sjælsø vandt 5½-2½ over Nordkalotten, men det var ikke nok.

Jeg var først færdig. En ellers velspillende Marianne Nielsen spillede skiftevis genialt og grufuldt, mens jeg bare dukkede mig for de officerer, hun smed efter mig. To officerer bagud var hun alvorligt med i partiet efter træk 17 – men opgav efter træk 18. John var den næste. Vi ved alle, at man ikke skal lade John få angreb. Nu ved hans modstander det også! 1-0 efter 19. træk. Markus spillede den lidt tamme Le2 – variant mod Najdorf og fik en remis; Mads udspillede fuldstændigt, totalt og aldeles Albert Emil Petersen; Rasmus fik kun remis i en stilling, der ellers må passe ham fuldstændig: slutspil med springer og merbonde mod dårlig løber. Men tiden var knap. Søren Nygaard undervurderede Rasmus Papes fløjangreb og voldte ham vist ikke de store vanskeligheder. Søes tabte som den eneste, men kæmpede som sædvanlig til sidste patron. Sidst af alle sad Niels Jørgen med merofficer, men uden tid på klokken tog han fornuftigt en remis i stedet for at tillade Orla Jørgensen at lave rav i den med diverse ofre.

Vi manglede et halvt point i at blive nr. 3 – men hvem af os har ikke siddet med det halve point i hænderne undervejs i turneringen. Fredensborg rykker fortjent op i mesterrækken, og vores sæson må være 100% godkendt!