Generalforsamling 2024
Her følger referatet af generalforsamlingen mandag den 27/5 2024.
Tilstede :
Jørgen Rasmussen , John K. Sørensen , Jan Søes, Hans Petersen, Finn Eldor, Hans Henrik
Fischer, Lukas Juodeikis , Adam H. Begtrup.
Dagsorden :
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens beretning
- Kasserens fremlæggelse af regnskab
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse
- Evt.
Ad. 1. Valg af dirigent
Jørgen Rasmussen valgt som dirigent. Jørgen kunne konstatere, at Generalforsamlingen var lovlig
indkaldt med mindst 14 dages varsel, idet indkaldelsen var udsendt den 7/5 2024.
Ad 2. Valg af referent
Som referent valgtes Finn Eldor.
Ad. 3. Formandens beretning.
Formanden Finn Eldor kunne indledningsvis oplyse, at klubben i øjeblikket har 21 medlemmer,
heraf 15 A- medlemmer, 4 B- medlemmer og 2 æresmedlemmer.
Vi har i løbet af året desværre haft 3 udmeldelser, Markus, Torben og Erik , som alle har været
gode spillere i klubben, men har valgt at ophøre med deres medlemskab.
Klubben har fået 4 nye unge talentfulde spillere, nemlig Alex, Lukas, Jonas og Adam.
Klubben har i året gennemført 3 foraskellige turneringer, samt deltaget i holdturneringen i 8.
hovedkreds, med et 6 mands hold i A- rækken og et 4 mands hold i C- rækken.
Klubmesterskabet blev gennemført med 8 deltagere, og Viggo blev årets mester med 6 point ud
af 7, medens Finn blev nummer 2 med 5 point ud af 7.
I vores hurtigskak turnering deltog 13 spillere, og turneringen blev et spændende opgør mellem
Jan og Tommy, hvor Jan ved korrektion blev ny hurtigskak mester med 7 1/2 point ud af 9, og
Tommy nr 2 med 7 1/2 ud af 9.
Gribskov mesterskabet, der i år blev afholdt som en såkaldt “åben turnering” , blev vundet af
Daniel Peulicke Hansen fra Øbro skakklub med 4 point ud af 5. og med Tommy og Viggo på en
delt 2. plads med hver 3 point ud af 5. I turneringen deltog 12 spillere, så der blev spillet i 2
grupper af 6 personer, inddelt efter rating. Gruppe 1 blev som omtalt vundet af Daniel, men
kampen om mesterskabstitlen og vandrepokalen måtte spilles mellem Viggo og Tommy idet titlen
kun kan vindes af medlemmer af enten Nordkalotten eller Gribskov skakklub. Efter 2 hurtigskak
spil og efterfølgende 3 lyn skak partier kunne vi kåre Viggo som årets Gribskovmester 2024.
Tillykke til Viggo og selvfølgelig også tillykke til Tommy med hans flotte indsats – og naturligvis til
lykke til Daniel også,
I gruppen 2 blev Finn vinder med 4 point ud af 5, medens Leif, Søren og Jonas opnåede en delt 2
plads med hver 2 1/2 point ud af 5. Til lykke til vinderne.
I holdskakken gik det desværre ikke alt for godt for vores spillere – begge hold endte sørgeligt
nok på en sidste plads i begge rækker – øv øv. Vores hold var gentagne gange ramt af afbud,
hvilket betød ,at vi ikke kunne stille med de stærkeste spillere, og måtte bruge flere reserver
stedet.
Klubbens økonomi er stadig ganske god, og med en egenkapital på omkring kr. , 25.000 er der
helt klart plads til nye gode skak initiativer for kommende. Vores kasserer Hans vil senere uddybe
og fremlægge regnskab for året der gik.
Klubben er heldigvis inde i en god udvikling, hvilket især hænger sammnen med tilgangen af fire
nye unge talenter. Vi har på det seneste forsøgt at gøre en særlig indsats for de fire nye drenge.
Der er blevet etableret og igangsat noget eftermiddagsskak med særlig træning og med en dygtig
skakspiller som underviser, – Lars Erik Linderod har vi ansat så han kan træne drengene og især
give dem et skub fremad i deres skak udvikling.
Vi har søgt økonomisk støtte fra “Det grønne hus” og fra Kvickly / Helsinge til særlige skak
aktiviter åbent for kommunens borgere – der er planlagt særlige til bud til børn og unge , og
særlige tilbud til voksne og seniorer.
På det seneste har vi udarbejdet en lille pjece, der skal omdeles i Helsinge, b.la. . På Kultur natten
fredag den 7/6, – som lidt informationsmateriale om skak og om Gribskov skakklub.
På sigt vil vi igen forsøge at etablere noget skak samarbejde med de klubber som vi er nærmest
på.
Vi overvejer for kommende at ændre en kende ved vores turneringer, idet der er noget som peger
på at eksempelvis tilslutningen til turneringer ikke er stor nok – og dette må vi forsøge at gøre
noget ved, hvis muligt.
God sommer
Finn Eldior / formand for Gribskov skakklub.
Ad 4. Kasserens fremlæggelse af regnskab.
Klubbens kasserer Hans Petersen fremlagde regnskabet for perioden 1/4 2023 – 31/3 2024.
Resultat opgørelsen udviser et resultat på kr 119,26 i overskud , og dermed et indestående i
banken på kr. 25.206,89. – der henvises øvrigt til det udarbejdede regnskabsmateriale (vedlagt).
Ad 5. Indkomne forslag
Der er ikke indkommet nogle forslag.
Ad. 6 Valg til bestyrelse og valg af revisor.
Den nye bestyrelse består fremover af : Adam (nyvalgt), Lukas (nyvalgt), Jan, Finn og Hans.
Og Jørgen Rasmusen blev genvalgt som revisor .
Ad 7. Evt.
Klubben deltager i den årlige kulturnat fredag den 7/6 i Helsinge , med skak og skakaktiviteter, –
og Adam, Lukas, John Hans og Finn sørger for arrangementet – og vi håber på godt vejr.
Mødet sluttede 21.25, og dirigenten Jørgen Rasmussen takkede for god ro og orden.
For referatet
Finn Eldor, referent.
Hillerød den 9/6 2024.