Gribskov skakklubHurtigskak turneringen 2023 – runde 7- sidste runde.
Vi fik afsluttet vores hurtigskak turnering, mandag den 27/3 – og med flere spændende
overraskelser.
Det endelige resultat blev, at John K. Sørensen endnu engang overraskede med 5 1/2 point ud af
7, vandt både over Ali og i sidste runde i et flot parti mod Eilif. John spillede som vanligt
udfordrende og spændende i sit parti mod Eilif, og det så længe ud som en klar remis – men John
satsede og fandt flere gode træk , hvilket betød at Eilif blev voldsom udfordret og havde svært
ved at finde netop det gode træk.
Da turneringen blev startet i 2011 var vinderen af mesterskabet også John – og også i de følgende
to år, – år 2012 og 2013 vandt han turneringen. Så igen et meget flot resultat.
Ali klarede sig også rigtig fint gennem hele turneringen og endte her med 5 1/2 point ud af 7 – et
meget flot resultat. Det sidste parti blev spillet mod vores skak dronning Vinni. Det blev et yderst
spændende og interessant parti, hvor specielt slutspillet viste sig at være ganske udfordrende. I
slutspillet var situationen den , at Ali havde en springer, en løber og to bønder, mod Vinni ́s tårn og
to bønder. Ali har en fremskreden d bonde som er ganske farlig og svær at stoppe, men Vinni ́s
bønder er ikke helt ufarlige, og generer Ali og hans plan. Ali vælger at ofre sin springer mod at få
Vinni ́s to fribønder, – Vinni tager først springeren, og efterfølgende en randbonde. Situationen er
så den, at Ali har en fremskreden d bonde og en løber, medens Vinni har et tårn. Stillingen er her
ganske vanskelig. Kan det lykkes for Vinni, kan det lykkes for Ali ? Vinni spiller klogt og placerer sit
tårn på række 8 , hvilket betyder – at når Ali s d bonde rykker frem til forvandlingsfeltet d8 – ja så
slår tårnet naturligvis bonden – remis ! Et flot resultat må man sige !!. Ved korrektion mellem Ali og
John viser det sig, at John ligger bedst !
På en flot tredje plads ender Torben med 5 point ud af 7 – et rigtig godt resultat. I det sidste parti
spiller Torben mod Leif – og vinder allerede i åbningen terræn og står meget hurtig til gevinst, idet
Leif fra start af laver et par fodfejl , hvilket Torben udnytter maksimalt – og vinder hurtig partiet.
De øvrige resultater viser, at fire spillere ligger lige med 4 point hver, – Vinni, Eilif, Tommy og Ole –
ganske godt gået.
Herefter følger Leif med 3 1/2 point, Viggo og Finn med 3 point, Steen med 2 1/2 , og Hans og
Erik med 2 point.
Det skal også bemærkes, at Ole med en delt fjerde plads og med fire point, samtid vinder hele
117 rating point !
En rigtig god turneringen – med flere overraskelser og interessante skak partier.
For referatet / Hillerød den 6/4 2023.
Finn Eldor / kampdommer .